Mød Peter

“En blanding af lykke glæde, og surrealistisk eufori farer igennem mig.”

Ssom korrespondent indtager jeg morgenmaden sammen med de emails, der på grund af tidsforskellen ligger og venter."

 

Når klokken er ni hjemme i Danmark og aviserne, radio og tv-stationerne finder ud af, hvad de skal bruge dagen på, er klokken seks om morgenen her i Buenos Aires. Så jeg skal tidligt op for at nå at se på dagens historier.

Selvom det var svært at forlade den gode og trygge tilværelse i Danmark, fik jeg sidste år en chance jeg måtte gribe, så jeg satte kurs mod Argentina. Jeg tror ikke, jeg på det tidspunkt gjorde mig tanker om, hvad jeg ville komme til at savne.

For nogle måneder siden blev jeg tagget i opslag på Facebook - “udlandsdanskere søges til eksperiment”, stod der. En af mine veninder tænkte, det lige var mig. Jeg var ret skeptisk, men efter at have snakket med casteren tænkte jeg; hvorfor ikke? Jeg skulle bare stille op til en reklame for God Morgen®, og blev endda lovet rugbrød. Det siger man ikke nej til. 

Jeg blev sat til at teste en række morgenritualer for at se, hvad der gjorde mig i bedst humør. Og efter at have lavet yoga-øvelser og hoppet i et isbad, sad jeg dér på en tagterrasse ved et morgenbord og tænkte, at det var en lidt tam reklame. Jeg spiser lidt, kigger udover byen, tager en tår kaffe, da jeg kigger lidt til højre og ser min niece Fridas ansigt, men det kan jo ikke være hende. De er jo i Thailand. Jeg er i Argentina. Jeg kigger ned, tænker lidt, kigger op igen, og nu ser jeg min ældste niece Noras ansigt, og lige dér går det op for mig, det er dem. De er lige her, min famile. En blanding af lykke glæde, og surrealistisk eufori farer igennem mig. Det her er for vildt!  

Jeg havde kun forventet at skulle være med i en reklamefilm, og så ellers tilbage til min normale hverdag. Nu fik jeg i stedet den største overraskelse - nemlig at se min familie. 

Jeg kunne virkelig ikke tro det. Det føltes uvirkeligt i flere timer, men den uge vi tilbragte sammen bagefter, har vi flere gange siden snakket om var helt speciel og en kæmpe gave. Dét glemmer vi aldrig, nogen af os. Jeg kan allerede nu forestille mig, at når vi igen sidder ved morgenbordet i min søsters hus i København om søndagen, så bliver det en stående joke; “Det er ligesom i Buenos Aires, bare uden udsigten”. Selvom det lyder plat, så er det jo ligemeget hvad man spiser, der kunne have været vand og brød og intet andet, og det havde stadig været en fantastisk morgen. Det er jo hvem man bruger sin morgen med der gør den særlig god. Ligesom med alle andre oplevelser, det handler om hvem du bruger den med.

Den mindste snakker stadig om onkel Peters land, Argentina. Og jeg tænker tit på, at så mange mennesker har brugt på meget tid på at flyve min familie herover for at se mig. Det er fandeme fedt. 
 

Peter Lind er en dansk journalist og korrespondent, som bor og arbejder i Buenos Aires.