Min morgenmusik: Modeblogger Anthony Bogdan

Modeblogger Anthony Bogdan

Modeblogger Anthony Bogdan er født og opvokset i England, nærmere bestemt Cambridge. Men for tre år siden pakkede han taskerne for at besøge Caroline i København, og få dage efter sagde han sit job op for at blive her permanent. Sammen kører de to nu bloggen "A New Kind of Love". Her deler han sin playliste med de bedste morgensange og fortæller, hvem af de to, der styrer musikken i hjemmet.


 

Interview

Da vi talte med din kæreste Caroline, sagde hun, at det er dig, der bestemmer, hvad der bliver spillet derhjemme…

"Haha. Ja, det kan man godt sige. Jeg kan godt lide musik, der er lidt mere afslappet. Så morgenplaylisten derhjemme plejer at være min."

Hvad spiste du til morgenmad, da du voksede op i England?

"Noget helt andet end her. Jeg voksede op med bacon, baked beans, pølser, toast og te til morgenmad. Det er meget anderledes fra den danske morgenmad - og langt mere usund."

Savner du det?

"Haha. Ja! Jeg sørger for i hvert fald at spise en god, engelsk morgenmad hver anden uge, fordi jeg savner det så meget."

Så skulle i kæmpe om, hvilken slags morgenmad I skulle spise derhjemme, da du først flyttede hertil?

"Nej, jeg tilpassede mig med det samme. Så der var ingen problemer med det. Desuden er Caroline ikke så vild med engelsk morgenmad. Hun bestemmer, hvad vi spiser, og jeg bestemmer, hvad vi lytter til imens."