Min morgenmusik: Træningsekspert Michelle Kristensen

Michelle Kristensen

Som en af Danmarks førende træningseksperter ved Michelle Kristensen en del om morgentræning. Derfor har vi spurgt hende, om hun ville dele sit bud på en spilleliste, der giver energi til løbeturen. Her fortæller hun om om sine personlige favoritter og om sin forkærlighed for Beyoncé og god, gammeldags rock.

 

#1

Er der en sang på playlisten, der giver dig særligt god energi?
The Minds of 99 - "Stjerner på Himlen".

#2

Er der en sang med en kunstner, som har en særlig plads i dit hjerte?
Beyoncé - "Naughty Girl".

#3

Hvilken sang på playlisten har du hørte du sidste gang, du trænede?
Drake - "One Dance".

#4

En sang på spillelisten, der siger "hold nu kæft og træn, ikke så meget brok"?
Rihanna - "Bitch Better Have My Money".

#5

Hvilken sang har så været på din trænings-spilleliste længst?
Destiny’s Child - "Jumpin’' Jumpin'".

 

Interview

Først og fremmest kan vi vel godt blive enige om, at din spilleliste er ret energisk ...

Ja, det er klart mit soundtrack til min morgenløbetur. Jeg bruger musik meget i min træning - det hjælper mig til at komme ind i min egen lille verden, og god musik gør bare, at jeg bliver endnu mere glad og energisk.

Hvad er så god træningsmusik for dig?

Det skal i hvert fald være oppe i beat, og noget som jeg lige så godt kunne feste til. Det skal give mig noget energi, så det skal ikke være noget melankolsk.

Hvad med de dage, hvor du ikke træner?

Der foretrækker jeg klart noget afslappende. Der er det lidt for voldsomt at sætte et eller andet partymusik på. Så er det mere noget jazz eller noget andet roligt.

Er der en kunstner på spillelisten, der altid er med dig, når du træner?

I sommerferien var jeg til koncert med Beyoncé, og hun er jo for vild. Jeg kunne sagtens finde på kun at høre hende på en løbetur, fordi hun har lavet så mange gode sange. Min musiksmag vidner om, at jeg inderst inde er en kæmpestor poptøs, men at jeg samtidig godt lide sådan noget god, gedigen rock.

Hvad er forskellen på at høre Beyoncé og så Dizzy Mizz Lizzy eller noget andet rock, når du træner?

Hvis jeg laver intervaltræning med løb, så er sådan noget dejlig, gammeldags rock det bedste, man kan sætte på. Både Dizzy Mizz Lizzy, Spleen United og The Minds of 99 har spillet på repeat under min morgentræning i det sidste lange stykke tid. Det er nogle gode numre, der kan noget særligt.