Kickstart din dag med et koldt gys

 

En god måde at kickstarte din morgen er at tage et koldt morgenbrusebad eller en dukkert i havet, hvis du er meget morgenfrisk. Det giver ikke blot et forfriskende morgengys - det booster både din fysiske velvære, giver mere energi og godt humør.

Turen i det iskolde vand udsætter kroppen for en kortvarig ”choktilstand”. Når du udsætter kroppen for det kolde gys, reagerer kroppen på chokket. Blandt andet ved at udskille stresshormoner som kortisol og adrenalin, der skruer op for en række af kroppens funktioner:

Hjertet pumper hurtigere, blodet sendes hurtigere rundt i kroppen, så der kommer mere ilt til cellerne – og så udskiller kroppen flere hvide blodlegemer, som vi bruger til at bekæmpe infektioner.

 

T 

Tyske forskere har for eksempel fundet ud af, at personer, der bader i koldt vand i to minutter har færre forkølelser, end de der kun tager varme bade.

 

Som en ekstra bonus udskiller kroppen humørstofferne serotonin og endorfiner, som reducerer smerte og stress, og kan give dig en fornemmelse af, at du nærmest er høj.

Så kast dig under den kolde bruser, hvis du vil kickstarte din morgen!

Kilde: www.ncbi.nlm.nih.gov