Mød Leslie - Produktudvikler

“Selvfølgelig testsmager vi af og til nogle forsøg, som smager mindre godt. Men langt det meste, jeg smager på, er godt.”


“Jeg kan rigtig godt lide at møde tidligt ind om morgenen, så jeg allerede er på kontoret omkring klokken syv. Der er en særlig ro her i den første time, det elsker jeg. Så kan jeg fordybe mig, svare på mails og spise morgenmad. Det er typisk lidt skyr med müsli på. Så er jeg også klar til at sige pænt godmorgen til mine kollegaer, når de møder ind.

Jeg er ret heldig i og med, at jeg arbejder med et så velsmagende produkt som juice, for det er jo sjovt at smage på. Selvfølgelig testsmager vi af og til nogle forsøg, som smager mindre godt. Men langt det meste, jeg smager på, er godt.

Jeg har måske været med til at udvikle mellem 50 og 70 produkter gennem mine 11 år her hos God Morgen. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke drikker juice - hverken på arbejde eller derhjemme.” - Leslie, produktudvikler hos God Morgen®.

God Morgen® har en mission om at løfte det nordiske morgenhumør. Her fortæller vores medarbejdere om deres gode morgen.

#WhatMakesAGoodMorning