Tiia & Pia

"Tænk at kunne få morgenmad to gange på én dag. Og den ene med bjerg-udsigt oven i købet."

"Vi arbejder sammen, vi cykler sammen, og nu skulle vi også bo på hotelværelse sammen. I en uge." Sådan fortæller Tiia og Pia om, da de skulle cykle til Paris med Team Rynkeby.

"Alarmen ringede tidligt om morgenen hver dag, så vi kunne være på farten inden kl. 7.00. Vi fik morgenmad på hotellet, og derefter hoppede vi i sadlen. Men det gode ved at cykle er, at man forbrænder en masse kalorier og har derfor brug for en masse brændstof. Så det vil sige, at vi faktisk fik morgenmad to gange, for efter omkring to timer i fuld fart henover bjergene, har man igen brug for at tanke op på energi. Og nu blev det for alvor godt, for da vi kom til Belgien, fik vi, udover endnu en gang morgenmad, også den smukkeste udsigt over bjergene.

… Og mht. til at bo på værelse sammen, så gik det rigtig godt. Og selvom det her var en lille historie fra vores morgener dernede, så har vi mange andre gode historier fra den tur. Men dem gemmer vi til en anden gang, haha."

God Morgen® har en mission om at løfte det nordiske morgenhumør. Her fortæller vores medarbejdere om deres bud på en god morgen.

#Godmorgen  #MødMedarbejderne  #WhatMakesAGoodMorning