God Morgens Morgenmission

Start dagen med et "godmorgen"

De fleste af os ser for meget på mobilen, og kommer let til at overse hinanden. Vi har simpelthen fået for travlt til at se hinanden og sige godmorgen - en lille positiv ting, der ellers kan give god energi til dagen og starte en positiv kædereaktion.

Derfor prøver vi sammen med en række ildsjæle at sætte fokus på vigtigheden af at huske at sige godmorgen. Vi har allieret os med disse bloggere, der deler samme fokus - nemlig at inspirere til bedre morgener.

Hjælp os med at sprede budskabet omkring at starte dagen med et godmorgen og vær med i konkurrencen om et års forbrug af økologisk God Morgen® juice samt 200 flasker økologisk God Morgen juice, som vinderen kan give videre; det kunne være mormors plejehjem, skolen, “hus forbi”-sælgere eller lignende.

Husk blot at bruge hashtagget #HuskAtSigGodMorgen.

Læs mere om konkurrencen her

Julie Bruun

Julie Bruun

"En god morgen for mig er en hvor vi ikke skal stresse ud af døren. Vi ligger altid en lille halv time i sengen, krammer og vågner lige så langsomt (mine unger og jeg) inden vi går ned i køkkenet. Vi spiser en hyggelig morgenmad og jeg får en god kop kaffe inden vi smutter ud af døren og afleverer min store dreng i børnehave (altid på gå-ben, da den friske luft og lidt bevægelse fra morgenstunden ligeledes er uundværlig for mig).

Jeg elsker især weekendmorgenerne, da min kæreste også er hjemme til at hygge med os. Her får vi altid hjemmebagt brød og blødkogte æg. Morgenmaden er et af de bedste måltider og det tidspunkt på dagen, hvor der er mest ro.

Jeg tror, det er vigtigt at starte hver eneste dag på en god måde for at resten af dagen bliver god. Det er en skam, hvis man starter sin dag med sure miner, eller hvis alle mand sidder med hver sin telefon. Det er super vigtigt hjemme hos os, at vi tager god afsked hver morgen inden man genforenes senere på dagen."

Hent mere inspiration til bedre morgener på juliebruun.com og @juliebruunsblog på Instagram.

Carla Mikkelborg

Carla Mikkelborg

"En god morgen for mig starter med, at jeg vågner af mig selv på en god idé. Jeg elsker, når mine dage er drevet af det, jeg er begejstret af, og når man simpelthen bare ikke kan vente med at komme i gang.

Jeg er så heldig at arbejde hjemmefra, så mine morgener er som regel ret stille og rolige med god musik og iskaffe. Det er min måde at sige godmorgen til mig selv på - ved at værne om mig selv fra morgenstunden af."

Hent mere inspiration til bedre morgener på carlachloe.dk og @carlachloe på Instagram.

Ditte Ingemann

Ditte Ingemann

"Mit favorittidspunkt på dagen er, uden tvivl, morgenen - en god start har stor betydning for resten af min dag, og derudover elsker jeg morgenmad og min morgenkaffe. Inden jeg går i seng om aftenen har jeg næsten altid besluttet hvad morgenmaden står på... og på den måde har jeg lidt at glæde mig til, når jeg står op.

Mange af os har en rigtig travl hverdag og det betyder, at vi desværre nedprioriterer vores morgener både i forhold til morgenmaden, men også når det kommer til at få sagt godmorgen og komme godt fra start. Derfor støtter jeg op om God Morgens Morgenmission og håber at kunne sprede det gode budskab vidt omkring, så vi alle kan smitte hinanden med lidt ekstra morgenglæde."

Hent mere inspiration til bedre morgener på thefoodclub.dk og @ditsen på Instagram.

 

Emily SalomonEmily Salomon

"Jeg holder ufatteligt meget af morgenen og ved ikke noget bedre end morgenmad. Den glæde vil jeg gerne være med til at dele. Både hjemme hos mig selv, men også til mine følgere.

Jeg er selv inkarneret morgenmenneske og oplever ofte, at min store morgenglæde smitter af på mine omgivelser, så deres dag også begynder på en rar måde. Også selvom de som udgangspunkt måske ikke er helt lige så begejstret for at stå tidligt op og hygge med morgenmad, som jeg er. Den glæde vil jeg gerne dele endnu mere ud af og derfor bakker jeg op om God Morgens Morgenmission, så endnu flere kan starte deres dag på bedste vis - både for deres egen og andres skyld. Der skal ikke meget mere til end et "godmorgen" og et smil."

Hent mere inspiration til bedre morgener på emilysalomon.dk og @emilysalomon på Instagram.

Anne au Chocolat

Anne au Chocolat

En god morgen er for mig en glad morgen, hvor der er tid til hygge med dejlig morgenmad og kaffe sammen med min mand og vores to sønner. Vi siger godmorgen til hinanden som det første om morgenen, og det er med til at sætte den gode stemning, præcis som når vi siger godmorgen til folk, vi møder på vores morgenvej i børnenes institution og på arbejdet. Et smilende godmorgen kan gøre så stor en forskel. Derfor er God Morgens #HuskAtSigGodMorgen mission så vigtig!

Hent mere inspiration til bedre morgener på anneauchocolat.dk og @anneauchocolat på Instagram.

Cecilie Hother

Cecilie Hother

De bedste morgener for mig er, når der er tid til at være sammen med dem, jeg holder af. Jeg knus-elsker, når der er tid til nærvær og hverdagens gøremål ikke tager over. For helt ærligt, det sker ofte! Så når jeg kan ligge og grine, tumle, lege og hygge om morgenen, så er det en god start. Men selv om det er en travl dag, så skal der være tid til at sige godmorgen. Dagen er så meget bedre, når den starter med et smil.

Læs mere på ceciliehother.dk eller følg @ceciliehother på Instagram.